Endelig skete det…… jeg fik manden overtalt til, at vi skulle købe nyt spisebord. Vi har de sidste mange år haft et i sæbebehandlet træ, som kunne tåle alt, eller rettere sagt næsten alt 😉 Så da jeg valgte et nyt et i hvidt, så måtte jeg nok komme til den konklusion, at det nok krævede, at jeg også fik købt nogle dækkeservietter, så vi kunne holde det pænt. Jeg har aldrig rigtig været fan af dækkeservietter – bare navnet “dækkeservietter” lyder total kedeligt. Og det minder mig allermest om dem jeg syede i håndgerning, og de var altså ikke kønne!!!!! Nå, men jeg måtte på udkig og faldt faktisk ret hurtigt for de fine Table Mats fra LIND...